0% i skat

Skattekommisionen har endelig fremlagt deres forslag til en ny skattereform, skriver 180grader. Titlen på rapporten hedder “Lavere skat på arbejde“, hvilket selvfølgelig er en stor fed løgn, som kun er brugt for at bilde os ind at livet bliver lidt lettere fremover. For samlet set stiger skatten med 7 mia kroner.

Et af de største problemer, som skattekommisionen også gør opmærksom på, er at folk ikke gider arbejde når vi skal betale skat. Regeringen og skattekommisionen vil gerne have vi arbejder mere, for de er godt klar over at den er helt gal. For eksempel har vi en af de laveste arbejdstider i EU, hvis man tager højde for ferie, sygdom osv.

Når man ser på lønpakkerne, så udgør en stadig større del af lønnen ting der ikke bliver beskattet. Vi vil hellere have mere ferie, lavere arbejdstid, fri mobiltelefon, fri internetopkobling, større pensionsopsparing osv end at få nogle flere penge i lønstigning. Hvorfor? Fordi skatten reelt udgør 72%.  Og hvor interessant er det så lige at arbejde en ekstra time, eller knokle for en lønstigning.

Med den foreslåede skattereform kommer skattelettelserne ikke fra lavere offentlige udgifter. Den kommer fra omlægninger. Hvilket på dansk betyder at der er nogle andre skatter der stiger. Er det retfærdigt? Nej, skat er aldrig retfærdig, og øget skat er endnu mere uretfærdig.

Man kan sige meget om regeringens skattestop. Skattestoppet har været utrolig uambisiøst af en såkaldt borgerlig regering. Men skattestoppet har trods alt virket således, at regeringen ikke har indført nye uretfærdige skatter. Regeringen har ikke, indtil nu,  gjort noget ved det høje skattetryk, og har samtidig øget det offentlige forbrug betydligt. Men den har hidtil ikke handlet mere uretfærdigt overfor befolkningen ved at indføre nye skatter.  

Det gør den nu.

Uanset hvad, forbliver nye øgede skatter et akademisk, teoretisk tiltag,  der rammer nogle uretfærdigt. Og enhver omlægning har både historisk - og nu også i dagens skatteomlægning - ført til øget skattetryk. Og øget skattetryk fører til øget fattigdom.

Økonomisk betyder det ikke det store for mange mennesker, om man arbejder eller ej. 40% af befolkningen står udenfor arbejdsmarkedet.  Skattekommisionen hentyder til at lavere skat på arbejde vil øge arbejdsudbudet. Dels fordi det bedre kan betale sig at arbejde, og dels fordi det kan betale sig at gøre en ekstra indsats og derved øge virksomhedernes globale konkurrenceevne fordi vi bliver mere produktive.

Hvis vi ingen skat betalte, så må den skattekommisionen logik betyde, at arbejdsudbudet vil blive øget til det maksimale og at produktiviteten og velstanden dermed stige.

Man kan også sige tingene lidt mere direkte som på skattetryk.dk.

Skattelettelser eller erhvervsstøtte?

Skatteyderne kommer nu til at holde liv i elendigt drevne banker, som under normale omstændigheder i kapitalistisk markedsøkonomi ville gå konkurs. Regeringen har nu vedtaget at bevillige en lånegaranti på 100 milliarder danske kroner til en enkelt sektor.

Erhvervsstøtte er i dag skult i mange forskellige former. Den mest åbenlyse form for erhvervsstøtte er den der gives direkte til udvalgte erhverv.

Den anden form for støtte er såkald skatteudgiftsstøtte, og gives i form af særlige fradrag. F.eks. skal trykte aviser ikke betale moms.

En tredje form for erhvervstøtte er rentefradraget, som fejlagtigt opfattes som et personligt fradrag. Rentefradraget er en direkte støtte til den financielle sektor, så de er i stand til at kræve en højere rente og derved sikre sig en højere indtjening.

Den fjerde form for erhvervsstøtte er de offentlige indkøb. Pointen er at den offentlige sektor i dag er alt for stor og fylder så meget, at det er med til at skævridde økonomien og begunstige nogle få virksomheder på uretmæssige vilkår. De penge, det offentlige bruger til indkøb, er skatteydernes penge – vores penge. Det er ikke nogle midler som det offentlige selv har skabt, og derfor har de ikke ret til at bruge dem.

Hvis vi lægger summerne for erhvervsstøtte sammen udgør de tilsammen over 181 mia kroner om året.

Den direkte erhvervsbeskatning i form at selskabsskatter udgør derimod kun 66 mia kroner, hvorfor det ville være en ganske enkel proces helt at fjerne selskabsskatten i disse krisetider.

Man kunne også kigge på en fjernelse af momsen, der udgør 174 mia kroner om året.

Når det giver mening netop nu at lave så voldsomme ændringer i erhvervsbeskatningen, handler det om at ren kapitalistisk markedsøkonomi er den bedste og hurtigste måde at overkomme en krise på.

Der er behov for at konsolidere de sunde virksomheder. Dem der har orden i økonomien, og tjener penge på deres produkter og serviceydelser. På den måde vil vi se en lukning af de urentable virksomheder som kun overlever pga erhvervstøtte, men samtidig vil der ske en opblomstring af rentable virksomheder, som før havde svært ved at konkurrere pga den høje skat.

Det etablerede erhvevsliv er sandsynligvis ikke synderligt interesseret i en sådan ordning, fordi jo højere skatteniveauet er jo sværere er det også at etablere ny virksomhed, fordi risikoen øges med skatten. Skatten er med andre ord med til at opretholde status quo. Et samfund der er gået i stå.

Regeringen har med Bankpakke II valgt en vej mod mere erhvervsstøtte og i sidste ende højere skat.  Kunne man så ikke bare bruge kræfterne på Danmarks sunde virksomheder i stedet. I Danmark bliver alle behandlet lige. Med erhvervsstøtte bliver nogle behandlet mere lige end andre. Det handler ikke kun om økonomi, men i høj grad også om at bekæmpe uretfærdighed.

Hver gang regeringen vælger at bruge flere penge på erhvervsstøtte, så vil det blive sværere for sunde, rentable virksomheder at overleve. Vi vil komme til at øge fattigdommen og øge afhængigheden af offentlig støtte med regeringens forfærdelige politiske kurs.