Er terrorboblen ved at briste?

Krigen mod terror startede den 11. september 2001, da to fly styrede ind i Twin Towers i New York. Enhver regering kan kun holde fast i magten ved at skabe en fælles ydre fjende. En ydre fjende der før 1990 var kommunismen i øst, og som i 1990′erne skabte en sikkerhedspolitisk tomrum, fordi kommunisme brød sammen.

Hvad skulle man dog gøre af alle de milliarder som regeringer postede i ligegyldige millitære kasser, når man ingen ydre fjende havde? Og hvordan kunne regeringer legitimere deres undertrykkelse af egne befolkninger, hvis vi ikke længere troede på at det skete for at beskytte os …… for at beskytte friheden?

Nyhederne har siden d. 11. september 2001 jævnligt været fyldt med “historier” om, at nu er vi truet af den ene eller anden form for terrorisme. Det seneste eksempel ser vi i dagens nyheder fra henholdsvis 180Grader og Berlingske, om at Danmark åbenbart står øverst på terroristernes liste.

Vi har aldrig oplevet noget terrorangreb på Danmark. Så det må være naturligt at stille spørgsmålstegn ved om der reelt er nogen trussel. Eller om det ligegyldige løgne og propoganda som myndighederne til stadighed fylder os med, for at vi lige fodres med den daglige dosis af frygt.

Hvor mange terrorangreb har der været? Hvor mange milliarder ekstra har man brugt på millitære operationer i Iraq og Afghanistan? Hvor mange love har indskrænket den personlige frihed og privatlivets fred? Hvor meget har man øget overvågningen? For ikke at tale om hvor besværligt det er at rejsen ind eller ud af landet.

Amnysty International har dokumenteret at terrorloven f.eks. giver adgang til PET kan overvåge og aflytte privatpersoner uden dommerkendelse. Et helt klart brud på Grundlovens princip om boligens og privatlivets ukrækelighed. Det samme har Jacob Mchangama fra Cepos gjort opmærksom på i adskildige indlæg.

Krigen mod terror har været regeringens  argument for at sende soldater til krigene Iraq og Afganistan. Krige der har kostet danske menneskeliv, og som har kostet os skatteydere milliarder af kroner. Det er blevet mere og mere udbredt at politiet sætter overvågningskamaraer op. Visitation uden grund er tilladt i store dele af København. Og hvis du skal flyve ud af landet, er det næsten som at blive tilbageholdt.

Økonomisk, kulturelt og socialt har krigen mod terror skabt et samfund hvor vi ikke har meget frihed tilbage. Vil vi stadig lade os lulle i søvn af politikernes løgne om terrortruslen eller er der blot tale om en terrorbobbel, som snart vil springe?

Nej til overvågning

De hvide giraffer tror på, at mennesker er frie og ansvarlige for deres eget liv. En af livets glæder er at færdes udendørs. Er du en af dem, der nyder at gå en tur, tænke over tilværelsen og passe dig selv, så skal du vide, at du aldrig mere vil komme til at gå alene. Selvom du sikkert ønsker at have fred for indblanding i dine private anliggender, så skal du vide, at der er nogen andre, der har en anden opfattelse. Selvom du måske kommer til at lave nogle små ting, som egentlig kun skader dig selv, men som du ved er forbudt, så ved du nu at der er nogen til at hjælpe dig med at følge livets sande vej.

I følge netavisen 180grader.dk d. 13/1/08 har vi aldrig haft en mere overvåget samfund, end vi har i dag. Og nu vil man til at indføre ekstra kameraovervågning i København. Argumentet er, at kameraovervågning forebygger kriminalitet, og gør det nemmere at fælde kriminelle. Men hvad er det egentlig for en menneskesyn, der står bag argumentet for overvågning? Hvad er det for grusomt instrument, vi har givet regeringen lov til at anvende mod os? 

Hvis du er kritisk syg og indlagt på hospitalet, så er det rart, at der er nogen, som overvåger din tilstand. Du er jo syg. Og hvis du ikke bliver overvåget, så kan tingene lige pludselig udvikle sig katastrofalt, hvis der ikke bliver grebet ind i tide. Det er det menneskesyn, der ligger bag argumentet for kameraovervågning. Et menneskesyn der bygger på, at individet handler ud fra en snæver egoistisk synsvinkel, og derfor skal kontrolleres. Fordi vi som mennesker ikke er i stand til at handle rationelt i regeringens optik. Vi er i følge regeringen så syge, at vi skal overvåges, så der kan gribes ind, hvis noget går galt.

Kameraovervågning er blot en af mange former for overvågning, som regeringen benytter til at kontrollere os. Jo mere kontrol regeringen har, jo mere magt har den også, og jo nemmere bliver det at styre os. I forvejen kan vi få aflyttet vores telefon, vores brug af kreditkort kan blive overvåget, og man kan risikere direkte overvågning fra skat, sociale myndigheder og civile agenter.

Hvis et menneske har magt over et andet menneske, så vil der altid være risiko for at magten misbruges. Der er desværre eksempler på, at politiet gentagne gange har misbrugt deres beføjelser: Uretmæssige arrestationer af uskyldige, længerevarende varetægtsfængsel uden retssag, vold og drab står alt sammen på politiets samvittighed. Kameraovervågning vil ikke mindske politiets mulighed for magtmisbrug – tværtimod.

Hvad kan den øgede overvågning føre til, hvis vi ikke får stoppet udviklingen? Regeringen er meget optaget af at vedtage moralske love, hvis hensigt er, at vi skal vide, at der er ting regeringen syntes er forkert. Også selvom de ikke gør skade på andre. Hvor langt skal man gå for at sikre at vi opfører os som flertallet ønsker det? Skal det være forbudt at drikke alkohol på offentlige steder? at ryge cigaretter? ryge hash? at gå med slør? at smide tøjet og løbe rundt nøgen?

Pointen er at regeringen er ved at skabe en ubehageligt samfund ved at indføre stadig mere overvågning. Der vil ikke være plads til anderledes og skæve eksistenser i fremtidens overvågningssamfund. Uanset om du er anderledes eller helt almindelig, så er der kun en der vinder ved mere overvågning, og det er den politiske elite. Sig derfor nej til overvågning.