Private ambassader

Endnu engang har man d. 2. juni 2008 kunne læse om en dansk ambasade der er udsat for angreb. Det er fuldstændig uforståeligt, at nogen kan finde på at angribe en ambasade. En ambassade er noget af den mest ligegyldige funktion, som nogen regering nogensinde har fundet på at bruge skatteborgenes penge på. Alligevel har der nu været flere tilfælde af angreb, siden de famøse muhammed-tegninger blev trykt i Jyllandsposten i 2005. Og egentlig burde man spørge sig selv, om det er regeringens interesse eller borgernes interesse en ambassade skal varetage.

Den danske regering har i dag 80 ambassader og det koster skatteyderne godt 2.000 millioner om året, eller gennemsnitlig 25 millioner kroner per ambassade. Deres primære forhold er at fremme regeringens politiske og økonomiske interesser. Ambassaderne forsøger desuden at påvirke meningsdannelsen hos opholdslandendes regeringer og forhandle poliske aftaler på plads.

Ambassaderne forvalter også den fuldstændig fejlslagne ulandsbistand, som kun har til formål at øge deres politiske magt så ambassaderne kan lave endnu mere fordelagtige politiske aftaler for den danske regering.

Ambassaderne behandler også sager om visum og opholdstilladelser. Nu kan man jo mene, at det egentlig er ret latterligt at skulle have visum for at rejse til et andet land. Det er noget af det mest krænkende, når man som menneske får begrænset sin bevægelsesfrihed. Så egentlig burde alle regler for visum og opholdstilladelser ophæves.

Men hvis regeringen stadig ønsker at bibeholde de undertrykkende regler om visum og opholdstilladelser, så er der i dag noget der hedder internettet. En opfindelse der fuldstændig har overflødiggjort repræsentation i de lokale lande. Via internettet kan man udfylde og indsende ansøgning til ophold eller visum i Danmark. Det kan lade sig gøre at låne en million i banken via internettet, så burde det vel også være muligt for regeringen at lave noget tilsvarende for udlændinge.

Befolkningens og erhvervslivets interesser

Ambassaderne arbejder også for at fremme dansk eksport og udenlandske investeringer i Danmark. Det er jo en sympatisk opgave, men fuldstændig uforståeligt at danske skatteydere skal betale til nogle få firmaers eksporteventyr. Hvis der er så mange penge i det, så ville ambassaden sagtens kunne varetage denne funktion som et privat foretagende.

Ambassaderne arbejder også for at udbrede kendskabet til Danmark og dansk kultur. Kurt Vestergaard gjorde med hans muhammedtegninger Danmark verdenskendt. Et arbejde som 80 ambassader aldrig ville kunne gøre efter. Pointen er, at det er de historier som landet selv skaber der giver omtale, og ikke nogle sølle ambassader rundt omkring i verden. Hvis der er penge i omtale, så lad turisterhvervene varetage denne opgave.

Endelig har ambassaderne til opgave at hjælpe nogle få nødstedte danskere hvert år. I følge Wikipedea drejer det sig om 80-100 personer om året. Det er naturligvis altid ubehageligt at komme i knibe i et fremmet land. Og de fleste ville nok hellere end gerne tegne en forsikring, så de kan få hjælp hvis de får problemer. Derfor ville denne opgave også langt bedre og mere effektivt kunne vareatages af private firmaer, som har specialiseret sig i den typer opgaver. Det kan ikke være rigtigt at det kræver 80 ambassader til at hjælpe 80 personer.

Hyklerisk danmarks indsamling

I dag er der iværksat et kæmpemæssigt show, som arrangørerne har kaldt Danmarks Indsamling. Overskriften er “børn skal have lov til at leve”, hvilket er et smukt og nobelt budskab. Det er de færreste, der har det godt med at se andre mennesker lide. De fleste mennesker har behov at vise omsorg med dem, der ikke kan klare sig selv. Og isoleret set er denne indsamling, da også et tegn på at de fleste har en humanitær indstilling. Desværre virker disse indsamlinger, som en gang massehykleri af værste skuffe.
 
Ser vi på det afrikanske kontinent, så er stort set alle deres regeringer kommet til magten ved hjælp af de tidligere kolonimagter. Den danske regering spiller her en aktiv rolle i og ved, at de langt hen af vejen støtter den engelske udenrigspolitik, både økonomisk og militært. Formålet med støtten er, at de afrikanske lande styres af regimer, som ikke modarbejder danske (og engelske) interesser, men som tværtimod er villige til at sælge ud af deres naturressourcer mod personlig rigdom og støtte til deres militær.
 
Det afrikanske kontinent er ikke opdelt efter etniske eller kulturelle grænser, men udelukkende ud fra de streger Frankrig og England i sin tid tegnede for at opdele kontinentet. Det har betydet at mange lande plages af borgerkrig, fordi der er etniske konflikter. Når den danske regering støtter et land, støtter den med andre ord de borgerkrige, som plager mange afrikanske lande. Og resultatet er grusomme regimer, der har foretaget etniske udrensninger og fordrevet millioner. Talaban-styret i Afganistan er helgener ved siden af mange af disse lande.
 
En anden hyklerisk problemstilling er, at vi har lukket vores grænser for at den 3. verden kan sælge deres varer i vores del af verden. Der er opstillet kvoter i EU for hvilke og hvor mange varer, vi må aftage fra den 3. verden. Samtidig subsidierer EU vores eget ineffektive landbrug med så mange penge, at vi kan oversvømme de udenlandske markeder til dumpede priser på fødevarer. Vi udkonkurrerer med andre ord ulandenes landbrug gennem den skattebetalte EU støtte.
 
Et tredje hyklerisk problem er, at vi har lukket vores grænser for indvandring fra den 3. verden. Vi vil hverken lade ulandene konkurrere på lige vilkår, og når de så ikke kan klare sig i deres eget land, og søger herop, så er det et lukket land. Forskellen på lønnen for det samme arbejde er fuldstændig urealistisk stor, og kun fordi vi har lukket vores markeder i den vestlige verden.
 
Danmark kan ikke alene klare de problemer, der er med korrupte regimer og lukkede grænser for varer og mennesker, som den 3. verden står overfor. Men når regeringen er medvirkende til at blokere for reel udvikling, så har humanitær hjælp meget lille effekt.
 
Send et kæmpe bidrag til Afrika i aften, men husk også at regeringen blokerer for at du kan åbne dit hjerte. Offentlig ulandsbistand bliver desværre altid misbrugt til udnyttelse i stedet for udvikling.

Et liv uden grænser

Regeringen skal ikke sætte nogen kunstige grænser for mennesker. Det betyder at der skal være fri bevægelighed for mennesker, varer og kapital. Det enkelte menneske skal selv have lov til definerer grænsen overfor omverdenen. Vi lever i en global verden, og regeringen skal ikke sætte begrænsninger for globaliseringen. Hvem du vælger at have som gæster i dit hus vedkommer ikke andre.

Enhver har ret til frit at etablere sig i Danmark. Der kan ikke fra regeringens side diskrimineres mod mennesker ret til at etablere sig, uanset hvor de kommer fra. Etableringsretten som vi kender den fra EU skal gælde for hele verden. Den fri bevægelighed for mennesker, varer og kapital er essentiel for at få taget fat på den sociale ulighed der kunstigt er skabt i verden.

Regeringen skaber ingen værdi for samfundet. Regeringen skaber regler for hvordan vi må leve, og regeringen er så magtfuld at den er medansvarlig for de sociale strukturer vi har i verden i dag. Sociale strukturer, hvor der er nogen bliver forfordelt i forhold til andre. Regeringen vil uanset hvad den gør, handle i uretfærdighedens navn og dermed danner den grundlag for enhver social konflikt. Ligesom de begrænsede globalisering har skabt social ulighed i verden, således har regeringen også skabt social ulighed herhjemme gennem begrænsninger i den personlige frihed og den fri bevægelighed for mennesker, varer og kapital.

For regeringen handler globalisering om ensidige handelsaftaler, subsidieret eksportstøtte til danske virksomheder og bestikkelse af korrupte regimer. Regeringens ulandstøtte har meget lidt med hjælp til fattige i den tredje verden. Det handler først og fremmest om at beskytte regeringens interesser for at åbne op for danske varer til ulandene, men ikke den anden vej. Regeringen fører med andre ord en pseudo-globaliseringspolitik, fordi en ægte globalisering i sidste ende vil medføre, at regeringen må give slip på kontrollen og magten over mennesker. De hvide giraffer går ind for et liv og en verden uden grænser.