Krig er en dårlig forretning

Efter den kolde krigs ophør har den danske regering valgt at bygge en international brigade op. Regeringen kunne i starten af 90′erne ikke længere retfærdiggøre et stort nationalt forsvar efter, at truslen fra øst var forsvundet. Derfor lavede man en international brigade, som kunne indgå i trans-nationale missioner rundt omkring i verden i frihedens navn. Det lyder jo alt sammen meget fint, at regeringen forsøger at bekæmpe onde diktatorer og terrorister rundt omkring på kloden. Men hvad er det egentlig godt for?

Historisk set har vi haft et nationalt forsvar, fordi der konstant var en trussel mod den personlige frihed og den private ejendom i form af invasion fra fremmede lande. Invasionstruslen er i dag meget, meget langt væk, og spørgsmålet er derfor, om regeringen reelt kan legitimere et tvangsfinansieret skatteyderbetalt militær, eller om det lige så godt kunne overgå til privat, frivillig finansiering.

Hvis vi ser på konsekvenserne af det nuværende finansieringsform af militæret, så betyder det for det første, at regeringen anvender militæret til opgaver, der intet har at gøre med det nærtstående forsvar af privat ejendomsret og personlig frihed. Internationale militære opgaver har til formål at sikre politiske og økonomiske interesser langt fra vores verden, og dernæst at indgå i strategiske alliancer med de øvrige NATO-lande. Men disse krige, som regeringen deltager i, vil aldrig give overskud. Det er penge ud af vinduet. 

Der er til gengæld en politisk gevinst ved, at regeringen kan styre de lande politisk som den fører krig i. Men hvorfor skal politiske gevinster betales over skattebilletten? Hvorfor er det kun ved at udskrive en årlig regning på 20 milliarder kroner til de danske skatteydere, at vi kan skabe relationer til andre lande? Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

Nogle vil med rette kunne hævde at den nuværende ordning for det danske militær, skaber ganske gode relationer, til de lande vi i forvejen samarbejder med. USA og England i særdeleshed har brug for danske soldater til at indgå i deres krige, og det giver rigtig meget goodwill til den danske regering, at den stiller med militære styrker i Afghanistan, Irak, Sudan, Uganda, Eritrea, Congo, Kosovo osv. Hvad er det man reelt får ud af at være med i krig? Hvorfor skal danske mænd og kvinder dø i en krig, som ikke er deres?

En fejlagtigt antagelse er, at krig giver adgang til et lands råstoffer, og krig kan dermed på sigt give regeringen en økonomisk fordel. At regeringen valgte at deltage i Irak-krigen, skulle øjensynligt give os en masse billig olie. Her 5 år efter har prisen på olie aldrig været højere. Så hvor var det lige fordelen var?

Krig har dog været med til at skabe nogle fantastiske opfindelser gennem historien. Tænk bare på at faldskærme skulle blive til nylon strømper, eller atombomber skulle blive til atomkraft. Krig og militæret kan være med til at booste økonomien på kort sigt. Arbejdsløheden bliver lavere, og militærets efterspørgsel på varer påvirker økonomien positivt. Det er en økonomisk tankegang, som vi i dag ved er helt fejlagtigt. Regeringen kan ikke varigt skabe vækst gennem kunstig påvirkning af økonomien. Og tager man i betragtning at der i dag er fred og en relativ stabil økonomi i samfundet, så er det en meget dyr jobtræning at bruge militæret som udgangspunkt.

De hvide giraffer går ind for et samfund i fred. At regeringen optræder som krigsherre rundt omkring i verden vil aldrig fremme freden. Det eneste krig er godt for, er til demonstration af magt. Krig skaber aldrig mere velstand. Krig og militær gør kun samfundet fattigere. Derfor bør regeringen som minimum trække alle deres internationale styrker tilbage øjeblikkeligt.

I forretningslivet taler man om at have en “sick dog” hvis man har et forretningsområde der udelukkende tærer på den øvrige forretning. Militæret og krig i særdeleshed er en “sick dog”, og desværre er der kun en ting at gøre for syge hunde.

Frihed og fred – en og samme sag

Grundstenene for de hvide giraffer er personlig frihed og retten til livet. Frihed defineres som fraværet af tvang. Fred er en tilstand hvor forholdet mellem mennesker er karakteriseret ved at leve sammen i respekt, retfærdighed og frihed. I sin yderste konsekvens kan manglende fred føre til voldelig konflikt og krig. Frihed og fred er derfor begreber, som ikke kan adskilles. Frihed er en forudsætning for fred, og fred er en forudsætning for frihed.

Livet er komplekst og der findes ikke én sand vej til lykke. For eksempel har vi som mennesker forskellige mål og ambitioner i vores liv. Mennesker har behov for at omgås andre mennesker, og behov for sociale fællesskaber, fx ved at stifte familie, tage et arbejde, starte en virksomhed, blive medlem af en forening eller indgå i et religiøst fællesskab. Disse fællesskaber finder praktiske anvendelser – som f. eks at få brød på bordet ved at tage et arbejde – så er de alle eksempler på frivillige sociale fællesskaber. De hvide giraffer mener den enkelte har ret til selv at vælge sine egne sociale fællesskaber.

Ingen sociale fællesskaber kan skabes ved tvang. Hvis man benytter tvang til at skabe sociale fællesskaber, er det et indgreb i den personlige frihed. Regeringen bygger sin eksistens på tvang, og er ikke et fællesskab som mennesker frit kan vælge at være del af. Der forelægger ikke nogen gyldig bindende aftale mellem den enkelte borger og regeringen. Regeringen er til trods for, at der ikke er nogen borgere som har skrevet under på grundloven, set sig som vogter og beskytter af menneskeheden. Det er naturligvis en modsætning at sige at man kan tvinge et menneske til at indgå i et fællesskab og stadig være fri, og regeringen kan derfor aldrig beskytte eller sikre friheden. Intet menneske kan tvinges til at blive beskyttet mod sig selv.