Skattelettelser eller erhvervsstøtte?

Skatteyderne kommer nu til at holde liv i elendigt drevne banker, som under normale omstændigheder i kapitalistisk markedsøkonomi ville gå konkurs. Regeringen har nu vedtaget at bevillige en lånegaranti på 100 milliarder danske kroner til en enkelt sektor.

Erhvervsstøtte er i dag skult i mange forskellige former. Den mest åbenlyse form for erhvervsstøtte er den der gives direkte til udvalgte erhverv.

Den anden form for støtte er såkald skatteudgiftsstøtte, og gives i form af særlige fradrag. F.eks. skal trykte aviser ikke betale moms.

En tredje form for erhvervstøtte er rentefradraget, som fejlagtigt opfattes som et personligt fradrag. Rentefradraget er en direkte støtte til den financielle sektor, så de er i stand til at kræve en højere rente og derved sikre sig en højere indtjening.

Den fjerde form for erhvervsstøtte er de offentlige indkøb. Pointen er at den offentlige sektor i dag er alt for stor og fylder så meget, at det er med til at skævridde økonomien og begunstige nogle få virksomheder på uretmæssige vilkår. De penge, det offentlige bruger til indkøb, er skatteydernes penge – vores penge. Det er ikke nogle midler som det offentlige selv har skabt, og derfor har de ikke ret til at bruge dem.

Hvis vi lægger summerne for erhvervsstøtte sammen udgør de tilsammen over 181 mia kroner om året.

Den direkte erhvervsbeskatning i form at selskabsskatter udgør derimod kun 66 mia kroner, hvorfor det ville være en ganske enkel proces helt at fjerne selskabsskatten i disse krisetider.

Man kunne også kigge på en fjernelse af momsen, der udgør 174 mia kroner om året.

Når det giver mening netop nu at lave så voldsomme ændringer i erhvervsbeskatningen, handler det om at ren kapitalistisk markedsøkonomi er den bedste og hurtigste måde at overkomme en krise på.

Der er behov for at konsolidere de sunde virksomheder. Dem der har orden i økonomien, og tjener penge på deres produkter og serviceydelser. På den måde vil vi se en lukning af de urentable virksomheder som kun overlever pga erhvervstøtte, men samtidig vil der ske en opblomstring af rentable virksomheder, som før havde svært ved at konkurrere pga den høje skat.

Det etablerede erhvevsliv er sandsynligvis ikke synderligt interesseret i en sådan ordning, fordi jo højere skatteniveauet er jo sværere er det også at etablere ny virksomhed, fordi risikoen øges med skatten. Skatten er med andre ord med til at opretholde status quo. Et samfund der er gået i stå.

Regeringen har med Bankpakke II valgt en vej mod mere erhvervsstøtte og i sidste ende højere skat.  Kunne man så ikke bare bruge kræfterne på Danmarks sunde virksomheder i stedet. I Danmark bliver alle behandlet lige. Med erhvervsstøtte bliver nogle behandlet mere lige end andre. Det handler ikke kun om økonomi, men i høj grad også om at bekæmpe uretfærdighed.

Hver gang regeringen vælger at bruge flere penge på erhvervsstøtte, så vil det blive sværere for sunde, rentable virksomheder at overleve. Vi vil komme til at øge fattigdommen og øge afhængigheden af offentlig støtte med regeringens forfærdelige politiske kurs.

Regeringen står bag finanskrisen

Der har været mange bud på hvad den nuværende finanskrise skyldes. Der har været bud om det skyldes dårlig ledelse i bankerne, at huspriserne ikke kunne stige for evigt, eller at kapitalismen har forfejlet eller at vi forbrugere har været for grådige og optimistiske. Det er alt sammen korrekte teser hvis man ser på de enkelte tilfælde isoleret set.

Men når man skal se på den bagvedliggende grund, så er hele krisen skabt af en forfejlet pengepolitik fra regeringens side. Og problemet er, at når regeringen forsøger at påvirke markedskræfterne, som den har gjort med sin pengepolitik, så vil markedet på et eller andet tidspunkt reagere, og det er det som skaber den nuværende kaotiske situation.

Lad os prøve at se tilbage på de sidste 10 år.

• Danmark har haft overskud på betalingsbalancen. Det vil normalt betyde at efterspørgslen efter kroner ville stige, og dermed kursen på kroner stige. Markedet og forbrugerne burde derfor have fået en forøget købekraft, fordi de penge man har stående på vores opsparing ville have været mere værd.
• Regeringen har i stedet valgt en pengepolitik, hvor de har fastlåst kronens værdi overfor Euroen. I princippet har de kunne gøre det ved at trykke nogle flere pengesedler.
• Normalt ville en øget pengemængde øge inflationen, men pga den øgede globalisering og import fra blandt andet Kina og Indien, har inflationen kunne holdes nede på de mest almindelige forbrugsgoder.
• I stedet er den øgede pengemængde været med til at få bankerne overfyldt med kontanter, som de har været helt vilde med at låne ud. Specielt til fast ejendom, hvor man så har set en hyperinflation de sidste 10 år. Hyperinflationen på boliger har regeringen også været rigtig behjælpelig med at holde i gang, da den i flere omgange lempede udlånsreglerne for kreditlån. Samtidig har regeringen holdt renten kunstigt i bund.
• Når huspriserne steg mere end lønningerne, så forstærkede det troen hos markedet på at investering i en bolig til enhver tid ville være en god forretning.

Men hele boligmarkedet var en boble der var skabt af regeringens forfejlede pengepolitik. Reelt er der to veje man kan gå i sådan krisesituation:

1. Regeringen fastholder sin forfejlede politik, og løser det gennem yderligere styring af finansmarkedet, og tilgodeser de forfejlede banker ved nationalisere dem.
2. Regeringen indser at den ikke har forstand på penge og ikke er en del af markedet, og lader markedskræfterne få frit spil. Der vil komme til at ske en konsolidering i markedet, men det behøver ikke ske med regeringens støtte.

Selvfølgelig skyldes kollapset i de finansielle markeder ikke, at kapitalismen og “neo-liberalisme” har forfejlet. Der er ikke nogen kapitalisme eller neo-liberalisme noget sted i verden. Det hele er politisk reguleret, og dermed er krisen politisk skabt.

Regeringens planer om at nationalisere banker og yde statsstøtte til de resterende banker, er planøkonomi af værste skuffe, og burde få finanssektoren til at løbe skrigende bort.