Politik og religion er blandet sammen

I et tidligere indlæg her på bloggen blev det diskuteret, om ikke regeringen snak om at adskilde politik og religion var noget være vås. Ikke kun fordi vi har en statsstyret folkekirke, men også fordi en række love tager udgangspunkt i kristendommen.

Siden hen er debatten blevet beriget med et indlæg fra Ida Auken, som kiggede på det i historisk perspektiv:

Den danske kong Christian III (regent fra 1539-53), der endegyldigt førte Danmark fra katolicismen til protestantismen, lagde samtidig kirken ind under staten. Dette var en af de vigtigste historiske begivenheder og har enorm betydning for den stat, vi kender i Danmark i dag. Staten overtog kirkens ansvar for uddannelse af unge mennesker, for sygeplejen og fattigomsorgen. Skoler, sygehuse og social understøttelse blev en naturlig del af statens væsen allerede fra den tidlige enevælde. Præsterne fungerede som kongens embedsmænd og med denne sammenlægning af kirke og stat kunne statsmagten få kontrol over praktisk talt alle områder af landet, da kirken havde et langt mere forgrenet og lokalt netværk, end kongemagten nogensinde havde haft. Kirkelig lovgivning, romerret og dansk lovgivning samledes til de første store lovkomplekser Kongeloven (1665) og Danske Lov (1683), der til dels har gyldighed i dag.

Dvs at hele velfærdsstatens fundament blev dannet under reformationen. Ida Auken skriver videre:

Undersøger man grundloven fra 1849, vil man se, at folkekirken nævnes på lige fod med regering og lovgivende magt (den daværende §3, nuværende §4). Kirken er ikke blot understøttet og privilegeret af staten, den opfattes også som statsbærende. Der findes historikere, som hævder, at der intet skete i forholdet mellem stat og kirke i 1849, og at enevældens helt tætte sammenkobling af religion og politik (under mottoet ”Gud, konge og fædreland) gled direkte over i den styreform, vi har i dag.

Grundloven har med andre ord, i flg Ida Auken, en dirkete kobling mellem folkekirken og regering. Det er blandt andet derfor at man nævner sociale rettigheder i §75 og undervisningsrettigheder i §76 som er arvegods fra reformationen.

Det er klart at tilhængere af en politisk overstyret velfærdsstat, som Ida Auken, til enhver tid vil forsvare kristendommens særposition i det politiske liv. Det er bare i modstrid med de grundlæggende frihedsrettigheder, og derfor et stort problem for den enkeltes retstilling overfor statsmagten.

For det første betød regeringens overtagelse af sociale og undervisningsmæssige opgaver fra kirken, at de gennem skatter i langt højere grad havde en undskyldning for at krænke den private ejendomsret. En ret der går forud for alle andre frihedsrettigheder. Har man ikke retten til de værdier man ejer, så træder alle andre retttigheder i baggrunden.

For det andet betyder blandingen af religion og politik, at alle andre religoner end den lutherske evangeliske tro er lavere rangerende. Det betyder at man har ret til at tro på hvad man vil, men at folkekirken og kristendommen altid vil have en særposition i samfundet. At have frihed til at vælge sin tro burde ikke være underlagt nogle økonomiske eller personlige begrænsninger.

Det svarer til at man kan vælge at se alle de tv-kanaler man vil, bare man betaler til DR først.

Se i øvrigt det tidligere indlæg.

En blanding af religion og politik

Ethvert menneske har ret til at tro hvad de vil. Tro er en meget privat sag, og en meget stor del af mange menneskers liv. At tro på noget, kan ikke forklares ud fra logiske ressonnementer, og religion kan derfor fremme irrationelle handlinger, hvis man betragter det udefra. F.eks. tror nogle kristne, at du ikke må arbejde om søndagen, fordi gud skabte jorden på denne dag. Der er også nogle muslimer, der tror, at de ikke må spise svinekød, fordi det står i Korahnen. Det er jo ikke tale om rationelt basserede udsagn. Men hvis du tror på det, så kan det betyde meget for den enkelte at følge det skrevne.  

De hvide giraffer mener, at friheden til at tro på hvad man vil, kun vil være til stede hvis regeringen ikke blander sig i religiøse forhold.

Regeringen vælger at undertrykke retten til religionsfrihed gennem deres statsstyrede folkekirke.  Regeringen vælger at blande sig i og forskelsbehandle religioner her i Danmark. Folkekirken (den gang hed den Statskirken) blev dannet i 1536 efter reformationen, da den katolske kirke havde vokset sig for stærk og udgjorde en trudsel mod kongen. Så derfor holder regeringen den dag i dag fast i at blande politik og religion.

Regeringen snakker til stadighed om, at Danmark er et kristen land, og at vores værdier hviler på et religiøst grundlag. At regeringen blander religion og politik, er måske årsagen til, at der er så mange som frygter andre religioner? Er det derfor, vi til stadighed skal trættes med politikere og debatører, der taler om at islam er en fare for vores samfund? Er det fordi, at en muslim, katolik, budist eller jøde ikke passer ind i de alt for mange love og regler, der tager udgangspunkt i kristne værdier? Og er det ikke kun totalitære regimer, der ønsker, at vi alle skal være ens og tro på det samme?

Tag bare det seneste eksempel på om mulismer skal have lov til at bygge en moske i Danmark. I frihedens navn forbyder man en gruppe mennesker at opføre en bygning til at dyrke det de tror på. Religionsfriheden har meget trænge kår i dagen samfund. Se i øvrigt lederen på 180grader.dk fra d. 27/12-07.

Der findes ligeledes en række love, som har et etisk eller religøst præg. Love som er vedtaget for at sende et signal om hvad flertallet i folketinget finder moralsk forkert:

• Lukkeloven – butikkerne skal holde lukket de fleste søndage. Men det er ikke forbudt at lave andet arbejde om søndagen. Hykleri af værste skuffe.
• Lov om helligedage – alle helligdage er kristne. Kan vi ikke selv bestemme hvornår vi skal holde fri?
• Forbud mod prostitution – du må ikke vise begær. Bestemmer mennesket ikke over sin egen krop?
• Lov om porno – man må ikke sælge pornografi til unge under 16 år eller vise porno på private tv-kanaler eller have porno på biblioteker. Mens internettet er fuld af porno.
• Lovgivning om abort – et meget følsomt emne, men som regeringen har fundet et mærkeligt etisk regel omkring. Der er fri abort, men ikke helt fri.
• Lov om ægteskab – hvorfor skal det være anderledes at være gift, end at leve i et forhold?
• Arveloven. Hvorfor må man ikke bestemme over de penge man har optjent gennem et helt liv?
• Forbud mod gambling – herunder poker. Hvorfor skal poker være forbudt?
• Love om adoption og kunstig befrugtning. Her gælder der meget diskriminerende regler mod homoseksuelle.

Folkekirken skal adskildes fra staten, og regeringen skal lade være med at blande deres religiøse overbevisning ind i politik. Religion, moral og etik er personlige spørgsmål, og vi er alle forskellige.

Se i øvrigt dette indlæg.