I dag får hver femte eller næsten 14.000 unge mennesker afslag på deres ansøgning til en videregående uddannelse. Regeringen ønsker,  at vi som mennesker ikke skal have mulighed for at forfølge vores egne drømme. Derfor har den lavet et system, som ingen forstår logikken i, og som der ingen retfærdighed er i. BARE ÆRGELIGT!!!

Skal man forsøge at grave lidt ned i den håbløse optagelsessystem til de videregående uddannelser, så bygger det først og fremmest på planøkonomiske principper om hvor mange læger, ingeniører, lærere osv regeringen tror der er brug for om 3-5 år. Ud fra dette opretter de så X antal pladser på de forskellige uddannelser ud fra hvad der skal til at indrette dagens samfund – selvom beslutningen først har effekt om 3-5 år. Men samfundet ændrer sig hele tiden, og regeringen har lige så meget viden om fremtiden, som du og jeg har.

Regeringen vel helst ikke lukke for mange mennesker ind på uddannelserne. Dem der kommer ind, skal helst føle sig priviligerede. Og de resterende, der holdes ude, må hellere holdes i sløret uvidenhed, så de ikke finder på at vende sig mod systemet.

Kriterierne er snørklede med kvote 1 og 2 og 3 systemer, og kunne lige så godt baseres sig på din skostørrelse, vægt og alder, som det nuværende karaktergennemsnit og erhvervserfaring. Der findes ingen sammenhæng mellem din evne til at gennemføre et studie og de nuværende optagelseskriterier. Om du gennemfører handler i højere grad om din motivation og engagement end noget andet.

Essensen i at tage en uddannelse er naturligvis ikke, at du gør det for samfundets skyld, men fordi det er noget du brænder for. Man kan ikke indrette de videregående uddannelser med skiftende regeringers ideologiske vraggods hvor målet helliger midlet.

Løsningen er at universiteterne bør privatiseres, og lade markedskræfterne sørge for at der er oprettet tilstrækkelige pladser på de videregående uddannelser. De unges fremtid er al for alvorlig til at spille hasard med.

Det vil være langt bedre for alle parter, hvis regeringen blandede sig uden om uddannelsessektoren – både af økonomiske, sociale, men endnu højere grad af menneskelige hensyn. Hvis du har en drøm, så skal ingen have lov til at hindre dig i at forfølge den drøm.