Forbudskommisionen fremlægger i dag deres rapport om hvordan de vil forbedre folkesundheden.  I den forbindelse har en række personer fra CEPOS skrevet en glimrende kronik i Berlingske om det grundlæggende forkerte i at regeringen tager ansvaret for vores eget liv i deres hænder.

Men folkesundheden har brug for at komme i fokus.

Vi lever på mange måder et usselt liv i Danmark. Vi er et af verdens mest regulerede samfund, og skatten findes ikke højere noget sted på kloden. Den systematiske undertrykkelse, regulering og skatteplyndring bevirker at store dele af befolkningen har mistet modet til at tage vare på deres eget liv. Der er rigtig mange mennesker der bukker under for det stigende pres som regeringen til stadighed ligger på skatteydernes skuldre. Vi er de mest ufrie mennesker i verden, og når man ikke er fri, så har man heller ikke mulighed for at tage vare på sig selv.

Vi har brug for mere folkesundhed. Men svaret ligger ikke i mere regulering. Det ligger i mindre regulering. For at jeg som menneske kan leve et sundt liv, kræver det at jeg har overskud af ressourcer – menneskelige og økonomiske. Den politiske skabte omfordelingsmaskine skaber ikke noget overskud, men suger mennesker ned i social fattigdom. I den sociale fattigdomssump er der ikke noget overskud, men eksistenser der blot overlader livet til deres socialrådgivers nåde.

Folkesundhed handler ikke kun om hvor lang tid man lever sit liv. Det handler i høj grad om hvordan man lever sit liv – hele livet.  Når man er sund, er man fri til at gøre hvad man vil. Men hvad skal man bruge sin frihed til, hvis den ikke eksisterer? Kan man tale om et liv uden frihed?

Og er sundheden kun i fokus for at regeringen kan få produktive undersåtter?