Ethvert menneske har retten til deres egen krop. Der er ingen der kan bestemme hvad vi må gøre ved vores krop. Uanset om man vælger om at løbe maraton, spise burgere morgen, middag og aften, ryge som en skorsten eller drikke sig sanseløs beruset hver eneste dag, så er det i sidste ende et personligt valg.

Denne opfattelse, at man som menneske bestemmer over sin egen krop, er ikke en, som regeringen er enig i. Regeringen mener, at den har retten til at bestemme over din krop. Regeringen vil gerne have at vi er produktive, sunde undersåtter, der kan tjene staten bedst muligt. Det er blandt andet derfor, at regeringen har valgt at kriminalisere indtagelse af og handel med narkotiske stoffer. En lovgivning der har forvandlet vores samfund til noget af det mest rædselsfulde nogen kunne forestille sig, og bliver narkotika ikke legaliseret nu, så vil samfundet kun udvikle sig i en mere negativ retning.

Regeringen har blandt andet gjort det kriminelt at handle med narkotika, fordi den mener at de derved kan beskytte narkomaner mod at gøre skade på deres egen krop. Resultatet er at narkomaner hver dag skal skaffe tusindvis af kroner for at skaffe penge til deres forbrug. En løftet pegefinger er nok ikke lige det der skal til for at få narkomaner ud af deres misbrug.

Kriminaliseringen af narkotikahandel har medført at priserne er drevet helt vildt i vejret for at dække den risiko, som den handlende løber ved at sælge stofferne. Samtidig ser man at politiet skal bruge fuldstændigt absurde mange ressourcer på at bekæmpe handlen, men også rigtigt mange ressourcer på den følgekriminalitet der opstår, for at narkomanerne kan skaffe penge til deres misbrug.

Det er ikke sundt for hverken krop eller hjerne at indtage narkotika. Det er dog endnu mindre sundt at indtage urene stoffer. Brugerne har meget lille sikkerhed for at de stoffer de køber faktisk er den rene vare. Konsekvensen er at brugerne lider uforholdsmæssig last og risiko ved at indtage narkotika. Det er blandt andet derfor vi ser en stigende voldstendens i nattelivet, hvor størstedelen af de overfald der sker er narkorelateret.

Et tredje problem er de utrolige mængde penge, som den organiserede kriminalitet tjener på regeringens forfejlede narkopolitik. Regeringens strategi har hidtil været at bekæmpe rockerne og hash-handlen på Christiania. Men narkohandel er som et lille vandløb. Hvis regeringen smider en stor sten i vandet, så løber vandet bare et andet sted hen. Der er så mange penge i at handle med narko, at hver gang politiet fanger en narkohandler, så kommer der to nye til. Handlen er nu flyttet til indvandrebander, der vokser sig stærkere og stærkere dag for dag.

Ud over at den organiserede kriminalitet skovler flere og flere penge ind, hver gang regeringen øger indsatsen mod narko, så er der også andre der har interesse i at forbudet opretholdes. Den ene interessent er helt klart politiet, som nok bruger 90% af deres ressourcer på narkokriminalitet. Den anden interessent er indvandrefjendske politikere, som nu har et rigtigt godt argument for at regeringen skal lukke deres grænser endnu mere, nu når indvandrebanderne bliver mere og mere tydelige i gadebilledet. I realiteten har forbudet mod narko en selvforstærkende effekt.

De eneste der bøder for den forfejlede politik er de almindelige skatteborgere, der både må lide med øgede skatter og stigende kriminalitet. Halvhjertede løsninger med at give lægeordineret heroin til de hårdest belastede narkomaner er næppe en løsning der sænker kriminaliteten eller udbudet på gadeplan.

Den eneste reelle løsning på regeringens forfejlede forbud, er at legalisere al handel med og indtagelse af euforiserende stoffer.