Endnu engang har man d. 2. juni 2008 kunne læse om en dansk ambasade der er udsat for angreb. Det er fuldstændig uforståeligt, at nogen kan finde på at angribe en ambasade. En ambassade er noget af den mest ligegyldige funktion, som nogen regering nogensinde har fundet på at bruge skatteborgenes penge på. Alligevel har der nu været flere tilfælde af angreb, siden de famøse muhammed-tegninger blev trykt i Jyllandsposten i 2005. Og egentlig burde man spørge sig selv, om det er regeringens interesse eller borgernes interesse en ambassade skal varetage.
Den danske regering har i dag 80 ambassader og det koster skatteyderne godt 2.000 millioner om året, eller gennemsnitlig 25 millioner kroner per ambassade. Deres primære forhold er at fremme regeringens politiske og økonomiske interesser. Ambassaderne forsøger desuden at påvirke meningsdannelsen hos opholdslandendes regeringer og forhandle poliske aftaler på plads.
Ambassaderne forvalter også den fuldstændig fejlslagne ulandsbistand, som kun har til formål at øge deres politiske magt så ambassaderne kan lave endnu mere fordelagtige politiske aftaler for den danske regering.
Ambassaderne behandler også sager om visum og opholdstilladelser. Nu kan man jo mene, at det egentlig er ret latterligt at skulle have visum for at rejse til et andet land. Det er noget af det mest krænkende, når man som menneske får begrænset sin bevægelsesfrihed. Så egentlig burde alle regler for visum og opholdstilladelser ophæves.
Men hvis regeringen stadig ønsker at bibeholde de undertrykkende regler om visum og opholdstilladelser, så er der i dag noget der hedder internettet. En opfindelse der fuldstændig har overflødiggjort repræsentation i de lokale lande. Via internettet kan man udfylde og indsende ansøgning til ophold eller visum i Danmark. Det kan lade sig gøre at låne en million i banken via internettet, så burde det vel også være muligt for regeringen at lave noget tilsvarende for udlændinge.
Befolkningens og erhvervslivets interesser
Ambassaderne arbejder også for at fremme dansk eksport og udenlandske investeringer i Danmark. Det er jo en sympatisk opgave, men fuldstændig uforståeligt at danske skatteydere skal betale til nogle få firmaers eksporteventyr. Hvis der er så mange penge i det, så ville ambassaden sagtens kunne varetage denne funktion som et privat foretagende.
Ambassaderne arbejder også for at udbrede kendskabet til Danmark og dansk kultur. Kurt Vestergaard gjorde med hans muhammedtegninger Danmark verdenskendt. Et arbejde som 80 ambassader aldrig ville kunne gøre efter. Pointen er, at det er de historier som landet selv skaber der giver omtale, og ikke nogle sølle ambassader rundt omkring i verden. Hvis der er penge i omtale, så lad turisterhvervene varetage denne opgave.
Endelig har ambassaderne til opgave at hjælpe nogle få nødstedte danskere hvert år. I følge Wikipedea drejer det sig om 80-100 personer om året. Det er naturligvis altid ubehageligt at komme i knibe i et fremmet land. Og de fleste ville nok hellere end gerne tegne en forsikring, så de kan få hjælp hvis de får problemer. Derfor ville denne opgave også langt bedre og mere effektivt kunne vareatages af private firmaer, som har specialiseret sig i den typer opgaver. Det kan ikke være rigtigt at det kræver 80 ambassader til at hjælpe 80 personer.
7 comments
Comments feed for this article
4 juni, 2008 at 8:20
Kirsten Nørgaard
ambassaderne rager kastanjer ud af ilden for folk, der flintrer rundt i verden og tror, de ikke har brug for institutioner
9 juli, 2008 at 12:56
Den hvide giraf
Fin pointe Kirsten Nørgaard. Men hvorfor skal man som skatteyder betale for folk der flintre rundt i verden og tror de ikke har brug for institutioner?
Er der ikke noget der hedder personligt ansvar længere?
27 oktober, 2008 at 2:52
Vibeke Petersen
Jeg er selv en af de folk som Kirsten Nørgaard noget nedladende beskylder for at flintre rundt i verden, tilsyneladende med hovedet under armen. Jeg tror ikke, fruen har sat sig ind i, hvad det egentlig handler om, det at have en ambassade i et fremmed land.
Enhver verdens-rejsende med et minimum af fornuft sørger for at være udstyret med forsikring og evt. vacinationer.
Ambassaders hovedopgave er af politisk art samt at sælge Danmark – at hjælpe et menneske i nød er bestemt ikke en første prioritet. Så havde vi nok ikke oplevet at have folk liggende på hospitaler ude i verden, der ikke kan komme hjem uden at både de selv eller familien pålægges en gæld, de vil få svært ved nogensinde at betale – i værste fald kan folk ligge og dø uden nogen hjælper. “Det er ikke mit bord” er blevet et meget brugt udtryk i vores samfund, desværre.
Selvfølgelig er det dumt at de ikke har tegnet en forsikring men når det så er saqt, burde det så ikke være en fornem opgave for en ambassade at hjælpe i sådan en situation? så ville jeg kunne fåstå at man bruger skattepenge til at holde ambassader igang.
Som det er nu er det en loppetjans med tårnhøj løn, deltids arbejde (få ambassadører er at træffe mere end nogle få timer, enkelte dage om ugen) og en hel del frynsegoder som vi ikke som skatteydere burde være tvunget til at betale for.
30 oktober, 2008 at 6:14
Kirsten Nørgaard
hm..hm… Jeg har selv arbejdet på en ambassade. Og jeg har også været min del rundt i verden. Jeg har altid oplevet, at ambassaden varetog så mange forskellige opgaver, at det næsten er svært at beskrive. Selv har jeg siddet oppe om natten og lyn-oversat papirer i forbindelse med et tragisk dødsfald. Det tror jeg ikke lige, man ville kunne hyre et privat firma til i en fart (og jeg var lokaltansat og fik ikke nogen tårnhøj løn). Jeg ville hade at stå i en farlig situation og skulle have fat i “de gule sider”. Ambassaden ved man, hvor man har, og det giver tryghed.
Ambassaderne har et hav af funktioner, og de skal være der for alle, også til dem, der flintrer…
3 november, 2008 at 9:03
Den hvide giraf
@Kirsten Nørgaard,
Nu drejer diskussionen sig ikke om dit private engagement, men om at det gavnlige i at vi som skatteydere skal betale 2 mia om året på ambassaderne.
Hvis ambassaderne handler om at redde mennesker ud af knibe, så betyder regnestykket at det koster 20 mio kr at redde én person.
Det hænger ganske enkelt ikke sammen.
13 december, 2008 at 12:21
Caby
Tillad en udefrakommende at kommentere med.
At Kurt Vestergaard gjorde Danmark verdenskendt, på en måde ingen ambassader har kunnet formå, er vel ingen overraskelse. Men hvornår har det nogensinde været ambassadernes virke?
Jeg planlægger selv at tage praktikophold på en ambassade i forbindelse med min kandidat, og det gør jeg netop fordi det er en stille institution, der rent faktisk ikke formår at konkretisere sit arbejdsområde. Hvis der er et sted hvor miskommunikation trives er det netop mellem fagområder, der er blevet så groft opdelt at de, selv på det domestiske plan, ikke længere taler samme sprog.
Og så er det jeg mener ambassadernes rolle bliver rigtig vigtig, når Danmark skal satse globalt, der er jo intet globalt arbejde der ikke starter lokalt. Og hvem skulle gøre det? De virksomheder der flytter til billigere, og luftstrøg? Det ville da være helt fatalt, hvis interessekonflikter skulle komme i vejen for politiske løsninger, der både sikrer Danmarks samarbejde med de respektive landes regeringer og sikrer viksomheders fulde forståelse af det marked de møver sig ind på.
Personligt ansvar eller ej, de unge, uansvarlige rejsende, der smider deres pas overbord, eller bliver rullet, har da også brug for en “mor”, men det er da ikke ambassadernes hovedfokus. Ambassaderne arbejder for det fælles ansvar, fordi markedet, privatpersoner og regeringen ønsker en globalisering. Det inkluderer naturligvis også de rejsende, der ønsker at få sat billeder på kulturer, med hvem et samarbejde i fremtiden, er uundgåeligt.
Undskyld den corny allegori her, men hvordan skulle du kunne forstå din nabos bevæggrunde og adfærdsmønstre, hvis ikke du satte dig ned og fik en kop the på hans/hendes præmisser af og til?
Jeg forstår ikke bitterheden, der bliver også lavet udviklingsarbejde lokalt på de ambassader, der, iflg. Den hvide giraf, bare ødsler skattepenge væk. Eksempelvis har de stadig opgaver angående post-tsunami rehabilitation på ambassaden i Jakarta. Er dét spild af penge?
Jeg forstår slet ikke skepsis…
13 december, 2008 at 1:30
Den hvide giraf
@Caby
Nu er meningen med en blog netop at invitere andre i at blande sig i debatten.
At ambassadernes virke handler om at promovere Danmark er noget, som udenrigsministeriet selv reklamemere med på deres hjemme.
Du spørger til hvem der skal gøre det “globale” arbejde hvis vi ikke har ambassader. Men der står jo intet sted skrevet at ambassaderne skal lukkes – de skal blot drives og finansieres privat. Så længe det handler om at fremme den fri verdenshandel, så er det bedst drevet af markedskræfterne. Hvis globalisereingen er politisk drevet så vil magtanvendelse altid indgå i aftalen. Sådan er al politik.
At ambassaderne deltager i udviklingsarbejde er altid et smukt og nobelt kort at trække i debatten. At hjælpe andre i nød er det de færreste der kan modsige sig. Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved om den hjælp som den danske regering yder gennem ambassaderne har nogen gavnlig effekt. Der findes desværre en masse eksempler på at ulandsbistand i traditionel forstand, havner i de forkerte lommer (bestikkelse mod at få adgang til billige råstoffer eller afsætning af egne nationale varer).
Samarbejde og globalisering er i den retning tingene går, og bør gå. Men det er en alt for dyr måde at fremme det via skattefinansierede ambassader.