Racisme bygger på tanken om at gruppere mennesker og opdele os efter noget, man kaldte for race.
En race troede man var baseret på nogle fælles træk ved mennesker fra forskellige områder. F.eks. at mange mennesker fra Afrika har en mørkere hudfarve, end mange mennesker fra Nordeuropa. Racister opfandt derfor betegnelser som hvide, sorte, asiater, latino osv., for at man nemmere kunne holde grupperne adskilt.
Formålet for en racist er at give en race magt eller herredømme over andre racer. Racister ønsker at man skal tildele særlige rettigheder til en gruppe mennesker udelukkende baseret på deres hudfarve eller hvor de er født. I ekstremerne har der været tale om at racister ønsker at udelukke store befolkningsgrupper fra basale frihedsrettigheder, så som ejendomsret og retten til at bestemme over egen krop.
Racisme har ført til udryddelse og undertrykkelse af millioner af mennesker, og i dag ved de fleste, at racisme bygger på ren ondskab, og ikke har noget hold i virkeligheden – at det bygger på en løgn. Men racismen har alligevel fået lov til at leve videre i form af fordomme mod andre mindretalsgrupper. Det har den fordi de fleste mennesker lever deres liv i frygt. Frygt for at der skal ske os noget. Og derfor søger mange mennesker mod det magtfulde.
Regeringen bygger i høj grad sin magt på at vi som mennesker har frygt. En frygt for miljøet, vold, arbejdsløshed, sygdom, fremmede, terrorisme osv. Jo mere frygt og bekymring politikerne kan skabe i samfundet, jo mere magt lader det til, at vi som vælgere er villige til at give fra os. Det er naturligvis forskelligt hvilke bekymringer de forskellige partier spiller på, men de har alle en “Dem og Os”-dagsorden. Resultat af befolkningens frygt er at vi stemmer på politikere der ønsker øget kollektivisme. Vi stemmer på politikere der kan tage hånd om problemerne.
Der er derfor ikke langt fra den kollektivistiske tankegang til racisme. Kollektivister vil til stadighed søge at gruppere befolkningen, så den kan spille på frygten for det ukendte. Men den eneste der er med til at skabe konflikt mellem grupper, er regeringen selv gennem dens uretfærdige omfordeling af rettigheder og velstand.
De hvide giraffer er modstander af en hver form for kollektivisme. Det eneste svar mod racisme og kollektivisme er den rene og rå kapitalisme, hvor alle er afhængige af hinanden. Du vil ikke kunne holde din butik åbent i et kapitalistisk samfund, hvis du afviser størstedelen af dine kunder. Det eneste der tæller for en kapitalist er penge.
3 comments
Comments feed for this article
13 april, 2008 at 9:19
Daniel B
Hmmm, jeg er enig med dig i at racisme er en kollektivistisk tilgang, men jeg er ikke enig med dig i at en racist nødvendigvis vil lide under at afvise folk med en anden hudfarve, eller at det eneste der tæller for en kapitalist er penge.
Det kan jo sagtens være at der er et stort nok klientel der enten er ligeglade, eller deler de samme holdninger. Hvis der er det, er det jo muligt at holde forretningen kørende.
Kapitalister er mennesker som alle andre, og derfor har de forskellige værdier, lige som alle andre. Jeg kan ikke se at penge skulle være det eneste der tæller. Hvor får du den ide fra? Jeg har aldrig mødt sådan et menneske, selv om der sikkert findes nogle stykker der er sådan i verden.
13 april, 2008 at 11:18
Den hvide giraf
Det er en interessant pointe du kommer med, Daniel B. Man kunne i et frit samfund sagtens forstille sig en række små parallelsamfund der hylder den ene eller anden isme. Af alle disse små parallelsamfund vil det samfund der bygger på menneskelig og økonomisk frihed være alle andre overlegent.
DaTommy Hilfiger udtalte at hans tøj ikke var designet til sorte, så kan det da godt være at han vandt nogle få sympatisører. Men han endte altså med at sælge mindre tøj ved at komme med en så racistisk udtalelse.
At der er andet en penge der tæller for os som mennesker er selvfølgelig rigtigt. Penge er jo i sidste ende kun et middel til at udveksle varer og ydelser med hinanden. Uden respekt for og brug af penge vil et “barder” samfund, som man så det i Argentina for et par år siden, hurtigt udvikle sig et kaotisk og fattigt samfund.
Penge skaber større social samhørighed, fordi vi gennem fri handel skaber større afhængighed mellem mennesker. I sidste ende giver penge mennesker frihed til at leve som de selv ønsker det.
Så jeg mener nu at penge er vigtigt.
14 april, 2008 at 4:27
Daniel B
Penge giver os mulighed for at spare tid, for at spare op og planlægge, for at vurdere ting imod hinanden. Penge er civiliserende. Ingen tvivl om at det er vigtigt. Men når vi skal tage beslutninger er det bare noget af det vi tager i betragtning. Følelser, moral, osv. er lige så meget noget vi tænker på. Det var kun fordi du trak din pointe lige lovligt hårdt op