Enhver har ret til at sige og skrive hvad de ønsker. Ytringsfriheden er grundlæggende for vores samfund. De hvide giraffer mener at ytringsfriheden og retten til at udtrykke sig skal være fri og uden begrænsninger. Alligevel krænker regeringen ytringsfriheden hver eneste dag.

Regeringen sætter regler for hvad man må sige, skrive og trykke, og er ensidige i beskyttelsen af ytringsfriheden. Det er de såkaldte lovmæssige begrænsninger af ytringsfriheden, hvor man kan blive stillet til ansvar for en domstol. Da regeringen styrer domstolene og vedtager de begrænsende love for ytringsfriheden, er det en ensidig og uretfærdig begrænsning. De regler der skal sikre, at ytringsfriheden ikke bliver misbrugt, skal mennesker selv styre, og regeringen skal ikke blande sig.

Egentlig er retten til ytringsfrihed skrevet ind i grundloven for at beskytte borgerne mod indgreb og censur fra regeringen. Ytringsfriheden er ikke skrevet ind i grundloven for at regeringen skal beskytte borgerne. Problemet er at regeringen gør det til en politisk sag, når de begrænser ytringsfriheden gennem lovgivningen.

Vi har som mennesker har forskellige grænser for, hvad vi føler er rigtigt og forkert at sige. Hvis du sårer eller krænker et andet menneske eller en gruppe mennesker, så får det også konsekvens for dig personlig. Når regeringen gør det til et politisk sag at sætte disse grænser for ytringsfriheden, så er der ikke længere nogen ytringsfrihed. I stedet for at hindre konflikt gennem lovgivning mod ytringsfriheden, så skaber det konflikt og ufred både når der gribes ind fra regeringen – men også når der ikke gribes ind.

For de hvide giraffer handler beskyttelsen af ytringsfriheden om, at mennesker søger sammen i fællesskaber, hvor man har fælles værdier og grænser for hvad man kan være bekendt at sige og skrive til hinanden. Mennesker vil herved søge hen i fællesskaber, der bygger på respektfuld og fredelig kommunikation. Kun frie mennesker kan ytre sig frit.